Du kan bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at få et overblik over inden for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, du som ledig har gode jobmuligheder.

Du kan bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at tjekke, hvor der er gode jobmuligheder. Arbejdsmarkedsbalancen kan give dig et billede af, hvordan jobmulighederne er inden for de stillinger, hvor du helst vil have job, og om jobmulighederne er bedre i andre dele af landet.

Tjek din jobplan og jobstrategi:

Den viden, Arbejdsmarkedsbalancen giver dig om jobmulighederne, kan du bruge til at vurdere dine jobplaner og din jobsøgningsstrategi. Hvis du fx drømmer om at arbejde som arkitekt, viser Arbejdsmarkedsbalancen, at der er mindre gode jobmuligheder i bl.a. Hovedstaden og Østjylland, men gode jobmuligheder på Sjælland. Brug den viden i din jobsøgningsstrategi – og brug også energi på plan b og plan c. Hvilke andre job søger du?

Få inspiration:

Brug Arbejdsmarkedsbalancen til at få inspiration til andre typer stillinger, du kan rette din jobsøgning mod. Måske har du brug for et sporskifte, så du ikke kun fortsætter mod jobmål, du har svært ved at nå. Du kan fx kigge de stillinger igennem, hvor der er gode jobmuligheder i dit lokalområde. Hvad ligger tæt på det, du kan og har lyst til? Undersøg hvad der står i jobannoncerne. Hvis du er ufaglært eller faglært, kan du have gode muligheder for at tage uddannelser, der kvalificerer dig til job.

Når du får et konkret søgningsresultat, vil der være link til Jobnet, hvor du direkte kan se aktuelle jobopslag i området. Samtidig kan du også klikke på linket til UG (Uddannelsesguiden), hvor du kan læse mere om de typiske arbejdsopgaver, løn og uddannelsesmuligheder, der knytter sig til stillingen.

Du kan bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at få overblik over jobmulighederne for mere end 850 stillingsbetegnelser opdelt efter landsdele. Du kan under ”Historik” se den historiske udvikling helt tilbage til år 2007.

Arbejdsmarkedsbalancen viser en vurdering af, hvordan jobmulighederne er for mere end 850 forskellige stillingsbetegnelser opdelt i otte geografiske områder (de såkaldte RAR-områder). Til hver stillingsbetegnelse kan du inden for det givne område se, om stillingen er præget af henholdsvis omfattende mangel på arbejdskraft, mangel på arbejdskraft, gode jobmuligheder, paradoks eller mindre gode jobmuligheder.

De forskellige typer af jobmuligheder har stor betydning for beskæftigelsessystemets muligheder for at afhjælpe eventuelle rekrutteringsudfordringer. Ved ”paradoksproblemer” har jobcentrene eksempelvis gode muligheder for, gennem vejledning af borgere og kontakt til virksomheder, at afhjælpe konkrete rekrutteringsvanskeligheder. Derimod kan jobcentrene have vanskeligt ved at afhjælpe rekrutteringsudfordringer ved ”omfattende mangel på arbejdskraft”, og international rekruttering gennem Work in Denmark kan her være en mulighed.

Få adgang til data om jobmulighederne i alle otte RAR-områder:

Når du har et konkret søgningsresultatet, kan du eksportere al data til Excel-format, som du kan downloade til videre analyse. Til visningen af søgningsresultatet vil der i bunden af hjemmesiden dukke et lille link op med teksten ”Download som Excel-ark”, hvorved du får mulighed for at hente resultatet i Excel-format.

Under fanen ”historik” kan du desuden se udviklingen i jobmulighederne til en given stilling helt tilbage til første undersøgelse i år 2007. Her er der ligeledes mulighed for at hente data i Excel-format.

Du kan ved samtaler med ledige bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at få overblik over konkrete stillinger, hvor den enkelte har særligt gode muligheder for at få et job.

Som jobkonsulent i et jobcenter eller vejleder i en a-kasse:

Du kan bruge Arbejdsmarkedsbalancen til at styrke samtalen om den lediges jobmuligheder.

Arbejdsmarkedsbalancen viser en vurdering af, hvordan jobmulighederne er for over 850 forskellige stillinger i alle dele af landet. Du kan få et konkret billede af, om der til et job er gode eller mindre gode jobmuligheder, og i hvilke dele af landet der er de bedste jobmuligheder.

Arbejdsmarkedsbalancen giver et godt input til at vejlede den ledige om jobsøgningsstrategien: Hvilke stillinger er i fokus? Er der bedre muligheder hvis man geografisk søger lidt længere væk? Skal strategien omfatte flere stillinger (også en plan b og plan c)?

Når du får et konkret søgningsresultat, vil der både være link til Jobnet med adgang til relevante jobopslag og til Uddannelsesguiden med mere information om jobbet.

Brug søgningen på Jobnet til at blive mere konkret:

Spørg gerne den ledige: Har du set disse stillinger? Hvad vil du gøre for at komme i betragtning til jobbene? Har du de kompetencer der kræves? Er du som ufaglært opmærksom på de uddannelsesmuligheder du har? De lediges uddannelsesmuligheder vil typisk rette sig mod job, hvor der er mangel på arbejdskraft og rigtig gode jobmuligheder.

Det er ikke sikkert, at der er ledige job på Jobnet inden for den ønskede stilling. Jobnet viser et øjebliksbillede, og det er langt fra alle job, der slås op. Mange virksomheder bruger i højere grad personlige netværk, når de rekrutterer. Det kan du også sætte fokus på i samtalen!

Brug søgningen på UG (Uddannelsesguiden) til at få en beskrivelse af jobbet:

Her kan du fx læse om typiske arbejdsopgaver, løn og de mulige uddannelser der knytter sig til stillingen - herunder efter- og videreuddannelse. Herfra kan du nemt klikke videre på ug.dk til beskrivelser af, hvor uddannelserne foregår, hvad de kræver mv.